”Jeg har besøgt fremtiden – og vi har vundet”
Beskeden fra fremtiden kommer fra Rob Hopkins, der er i fredags besøgte Demokrati Garage for at fortælle om vild fantasi og om Transition bevægelsen.
Rob var i 00erne med til at starte Transition bevægelsen, der stillede spørgsmålet: ”Måske er der intet kavalari på vej, måske er vi kavalariet”, hvorefter han og rigtig mange andre, gik i gang med at omstille lokalt. Ud af Transition bevægelsen blev der født projekter som Totnes – Nut Capital of the United Kingdom – et projekt for at plante nøddetræer i hele Totnes, Community of Dragons – hvor almindelige mennesker kan investere tid, penge eller ressourcer i nye lokale virksomheder og Biocanteens i Mouans-Sartoux, som omlagde skolekantiner og lokale ubenyttede områder så 1000 skolemåltider i dag består primært af lokalt dyrket mad.
Disse projekter er med Robs ord, en måde at se ind i fremtiden. Og det er hvad hans nuværende arbejde går ud på. At stille de virkelig store ”Hvad nu hvis” – spørgsmål.
På Rentemestervej i Nordvest lød det sådan her i fredags:
”Hvad nu hvis der var lukket for biler – hvad kunne vi så bruge gaden til?”
”Hvad nu hvis vi dyrkede alt den hvede Flere Fugle bruger i deres bageri lige her på gaden?”
”Hvad nu hvis der var solceller på alle tage på Rentemestervej?”
I RENTEN projektet hos Demokrati Garage siger vi ”hvorfor ikke?” til alle de ovenstående spørgsmål. Vi ved at vi er kavalariet og at hvis vi vil have en gade, der er levende og bæredygtig, så er det den slags spørgsmål vi skal turde at stille.
Tak til REGEN hos Blox Hub og Jacob og Alberte for samarbejdet om Robs besøg, tak til alle der kom og tak til Lokaludvalget Bispebjerg for at støtte vores fællesspisning, der afsluttede dagen.