F.A.Q.

Vi har forsøgt at samle alle vores FAQ’s her. Hvis der er noget, du ikke ser, så lad os det endelig vide det via vores kontaktformular.

Booking & praktisk information

Hvor ligger Demokrati Garage?

Rentemestervej 57, 2400 København NV.


Hvordan fungerer transport til stedet?

  • Du finder os et kvarters gågang. fra Nørrebro Station og metro.
  • Kommer du i bil, kører du via Tomsgårdsvej og kan parkere på Rentemestervej.

Kan vi komme ud og se lokalet inden booking?

  • Ja, det er muligt at booke en fremvisning af lokalet efter aftale.
  • Kontakt vores book@demokratigarage.dk med information om jeres ønskede selskab og for at finde et tidspunkt.

Hvordan fungerer jeres reservationsbetingelser?

  • Du finder vores reservationsbetingelser her.

Hvornår får man adgang til lokalet?

  • Der er adgang til lokalet fra arrangementets starttidspunkt.
  • Ønsker I adgang tidligere, skal dette aftales med eventkoordinatoren på forhånd.

Kan man forlænge lejen?

  • Ja, tilkøbstimer koster 935,-/t.
  • Det er ikke muligt at leje lokalet længere end til kl. 02:00 af hensyn til vores naboer.

Hvor længe kan vi blive?

  • Ved fester er sidste udskænkning i baren kl. 01:30.
  • Lokalet skal forlades senest kl. 02:00.

Lokaler & faciliteter

Hvor mange gæster er der plads til?

Værkstedet

  • Ca. 70 spisende gæster til fest.

Folkestuen

  • Op til 140 personer i biografopstilling.
  • Ca. 60 personer ved runde borde.
  • Ca. 100 personer ved langborde.

Er lokalet handicapvenligt?

  • Folkestuen er handicapvenlig med direkte adgang fra gården via porten.
  • Vi har også handicapvenligt toilet med puslebord.

Hvordan er toiletfaciliteterne?

  • Toiletterne findes i gården.
  • Vi har 4 almene toiletter samt 1 handicaptoilet med puslebord.
  • Toiletterne deles med øvrige gæster i Demokrati Garage.

Hvilke faciliteter er lokalet udstyret med?

  • Lokalerne er udstyret med højtalere, projektor og lærred/skærm.
  • Vi har også WiFi i lokalerne.

Har I AV-udstyr?

  • Vi har projektor, lærred og Thomann-højtalere til baggrundsmusik.
  • Derudover har vi 5 trådløse mikrofoner/2 håndholdte mikrofoner, som kan lejes.

Skal vi selv medbringe computer til skærmen?

  • Ja, I skal selv medbringe devices til afspilning af musik og brug af skærm/projektor.

Kan man afspille egen musik?

  • Ja, musik afspilles via egne devices til vores lydsystem.

Er der garderobe?

  • Ja, vi har garderobestativer i lokalet.
  • Garderobe er under eget ansvar.

Er der køleskab eller mulighed for opbevaring af drikkevarer?

  • Ja, der er kølefaciliteter til rådighed.
  • Kontakt os gerne, hvis I har særlige behov.

Hvad laver Garageværtene?

  • Garageværterne afvikler jeres arrangment fra start til slut.
  • Det er dem der står for opsætning, forplejning, løbende rengøring, nedtagning osv.
  • De kender matriklen godt og har rig erfaring med alle typer af events.

Bordopstilling & oppyntning

Hvilke borde har I?

  • Vi har både runde borde og langborde.
  • Rundborde måler 160 cm i diameter.
  • Langborde måler 180 x 80 cm.
  • Hvis I er flere end 65 gæster, er opsætning kun muligt med langborde.

Hvordan er opdækning og oppyntning?

  • Vi dækker op med rustikke/antikke genbrugstallerkener, neutrale glas, bestik, servietter og stearinlys.
  • Vi gør os umage for at skabe et rustikt og hyggeligt udtryk ved alle arrangementer.
  • Har I særlige ønsker til opdækningen, koordineres dette med vores eventkoordinator.

Må man selv pynte lokalet op?

  • Ja, I er meget velkomne til selv at pynte op.
  • Vi beder blot om, at man undgår konfetti, glimmer og tape på vægge og inventar.

Har I vaser, vi kan bruge?

  • Ja, vi har vaser i forskellige størrelser, som I meget gerne må låne.

Har I duge, vi kan bruge?

  • Nej, vores pakker er eksklusiv duge, men I kan enten leje dem hos klartilfest.dk eller medbringe egne duge.
  • Hvis vi modtager dugene dagen inden arrangementet, lægger vi dem gerne på bordene for jer.

Kan vi få hjælp til bordplan og opsætning?

  • Ja, vi hjælper gerne med sparring omkring bordopsætning og indretning af lokalet.

Mad & drikke

Hvad består menuen af, og hvordan serveres den?

  • Al forplejning i Demokrati Garage leveres af Flere Fugle.
  • Råvarerne er økologiske og så vidt muligt udvalgt fra lokale landmænd med omtanke for jord og miljø.
  • Alt brød og bagværk laves i eget bageri.
  • Menuerne skifter med sæsonerne og afhænger af den valgte pakke.
  • Maden serveres enten som share food på bordene eller som buffet afhængigt af arrangementets størrelse og type.

Tilpasser I menuen til allergier og diæter?

  • Ja, vi tilpasser gerne menuen til gæster med allergier eller særlige kostbehov.
  • Vi skal kende det endelige antal gæster samt eventuelle allergier senest 14 dage før arrangementet.
  • 14 dage inden arrangementet, er antal kuverter bindende.
  • Ved større arrangementer kan længere varsel være nødvendigt.

Kan man selv komme med mad og drikke?

  • Uden for vores højsæson er det muligt selv at medbringe mad og drikkevarer ved rå leje.
  • I vores højsæson (april, maj, juni, august og september) er det kun muligt at vælge en af vores pakkeløsninger.

Kan man medbringe sin egen mad, drikkevarer eller personale?

  • Ved rå leje må I selv medbringe mad og drikkevarer.
  • Der vil altid være en garagevært til stede, som sikrer, at betingelserne overholdes samt sørger for at lukke og slukke festen.

Må vi tage resterende mad og drikke med hjem?

  • Ja, som udgangspunkt må resterende mad og drikkevarer gerne tages med hjem efter arrangementet.

Rå leje & festpakker

Hvad betyder rå leje?

  • Rå leje betyder, at I lejer lokalet råt og selv står for opsætning, afvikling, nedtagning og oprydning.
  • Rå leje inkluderer brug af borde, stole samt rengøring.
  • Det er kun muligt at leje Folkestuen råt.
  • I højsæsonen (april, maj, juni, august og september) er rå leje ikke muligt af logistiske årsager. Her skal man vælge en af vores pakkeløsninger.

Hvad indebærer jeres festpakker?

  • Konceptet med vores festpakker er: Vi står for det hele.
  • I skal blot komme, nyde festen sammen med jeres gæster og tage hjem igen.
  • Vi står for klargøring, afvikling og oprydning.

Kan vi leje service, hvis vi har rå leje?

  • Det afhænger af selskabets størrelse.
  • Vores opvaskefaciliteter består af en almindelig opvaskemaskine og ikke en industriopvasker.
  • Vi anbefaler derfor ofte at leje service gennem et eksternt firma, hvor servicen typisk må returneres beskidt. Dermed slipper I også for opvasken efter festen.

Arrangementer & muligheder

Kan man leje Garagebaren?

  • Garagebaren kan kan åbnes til udendørs arrangementer, talks, bryllupper, fødselsdage og andre private begivenheder.
  • Kontakt vores eventkoordinator for at høre mere om muligheder og priser.

Kan man holde møder eller dagsarrangementer hos jer?

  • Ja, vores lokaler bruges også til workshops, konferencer, talks og møder.

Kan vi holde vielse eller ceremoni hos jer?

  • Ja, både Folkestuen og Garagebaren egner sig godt til ceremonier og særlige begivenheder.
  • Kontakt os gerne for at høre mere om mulighederne.

Er der plads til live musik eller band?

  • Mindre liveopsætninger kan være mulige afhængigt af arrangementet.
  • Kontakt os gerne på forhånd, så vi kan koordinere det praktiske.

Kan vi få DJ’s igennem jer?

  • Vi har ikke DJ’s inhouse, men vi anbefaler gerne dygtige DJs fra vores netværk.

Børn & familie

Kan man medbringe børn, og hvad er prisen for dem?

  • Børn under 3 år er gratis.
  • Børn under 12 år er som udgangspunkt halv pris.
  • Vi har et antal børnestole, som kan stilles til rådighed efter aftale med eventkoordinatoren.