Begivenheder

I Demokrati Garage skaber vi rammer og aktiviteter, der viser, at demokrati er noget, vi alle kan deltage i – året rundt. Vi giver borgere, besøgende og beslutningstagere mulighed for at indgå aktivt i demokratiske debatter og formater.

Her kommer både demokratinørder, organisationer, forskere og studerende til aktivister, borgere og politikere, som kan mødes på tværs af livssyn og interesse for sammen at udvikle og styrke demokratiet – både i hverdagen og vores institutioner.

Indlæser Begivenheder

« All Events

Talk om situationen i Afghanistan

22. august kl. 11:00-12:30

- Gratis

Det er fem år siden, at Taliban overtog magten i Afghanistan. Regimeskiftet er især gået ud over minoriteter og kvinderne i landet, og efter fem år med det brutale styre står vi tilbage med adskillige restriktioner, tilbageholdelser, afmagt og frustrationer.

Til gengæld findes der en række aktivister, organisationer og fællesskaber i Danmark, der på hver deres måde kæmper for at sætte fokus på menneskerettighedssituationen i Afghanistan.

Lørdag den 22. august kl. 11.00-12.15 kan du møde dem ved en morgentalk i Demokratigaragen, hvor de vil gøre os klogere på, hvad der sker i landet lige nu. På dagen vil Amnesty give et overblik over de seneste fem års udvikling og give en stemme til en afghaner direkte fra byen Mazar-e-sharif i form af en online video. Herefter udvider vi samtalen om Afghanistan i selskab med:

– Medstifter og landsperson for Hazara-Dansk Forbund, Yasser Ghanbari
– Medstifter og bestyrelsesmedlem for Afghan Network and Resources, Monica Ghafuri
– Dokumentarist og journalist Nagieb Khaja
– Podcastvært og kommunikationsansvarlig hos Museum of Art in Public Space, Zaras Wall
– Moderator og projektleder for Amnesty Danmark, Manilla Ghafuri

Der vil blive serveret kaffe med snacks fra Afghanistan doneret af Warfair.

Eventet er gratis, og der vil være mulighed for at købe bøger og muleposer fra Afghanistan.
Vi glæder os til at se jer.

Detaljer

Sted

Arrangør

Detaljer

Sted

Arrangør