Begivenheder

I Demokrati Garage skaber vi rammer og aktiviteter, der viser, at demokrati er noget, vi alle kan deltage i – året rundt. Vi giver borgere, besøgende og beslutningstagere mulighed for at indgå aktivt i demokratiske debatter og formater.

Her kommer både demokratinørder, organisationer, forskere og studerende til aktivister, borgere og politikere, som kan mødes på tværs af livssyn og interesse for sammen at udvikle og styrke demokratiet – både i hverdagen og vores institutioner.

Indlæser Begivenheder

« All Events

Høstfest

18. september kl. 15:00-22:30

- Gratis

Traditionen tro holder vi Høstfest i Demokrati Garage d. 18. september, når vi samler folk for at fejre efterårets kommen.

I løbet af dagen kan du gå på opdagelse i boderne og find alt fra økologiske, sæsonbestemte råvarer  fra Farmers Market til bæredygtige tasker og lokalt fremstillede smykker. Du kan også være med til at forestille dig fremtiden for Kogeværket, et nyt folkekøkken der er på vej i Nordvest, som Demokrati Garage og Ikke i Rute står bag. Gennem historier, opskrifter, tegninger, minder og tekstiler skaber vi et fælles billedtæppe, der udforsker mad, fællesskab, tilhørsforhold og lokale drømme for kvarteret.

Jordens Skole vil også være til stede og vise dig, hvordan de dyrker grøntsager, urter og frugt – samtidig med at de genopbygger og plejer jorden. Tag med på en rundvisning og oplev, hvordan regenerativt landbrug fungerer i byen.

Når du trænger til en pause, kan du kigge forbi Garagebaren og få noget koldt til ganen. Senere på aftenen kan du tilkøbe aftensmad fra Flere Fugle til fællesspisning.Demokrati Garage er et mødested i Nordvest, der arbejder for at styrke og forny demokratiet i hverdagen. Bæredygtighed er en integreret del af vores arbejde, og det vil du kunne se afspejlet i hele dagens program.

Program:
  • Kl. 15.00: Boderne, Farmers Market og Garagebaren åbner
    Kogeværket åbner dørene ind til Folkestuen
  • Kl. 15.30: Rundvisning med Jordens Skole
  • Kl. 18.00: Boderne lukker
    Kogeværket pakker sammen
  • Kl. 18.30: Aftensmad fra Flere Fugle til fællesspisning (skal tilkøbes)
  • Kl. 20.00: Fest og hygge
  • Kl. 22.30: Tak for i dag

Tag en ven eller et familiemedlem med i hånd, og kom og tag del i fællesskabet.

Der er fri entré.

Vi glæder os til at se dig!

Detaljer

Arrangør

Detaljer

Arrangør