Begivenheder

I Demokrati Garage skaber vi rammer og aktiviteter, der viser, at demokrati er noget, vi alle kan deltage i – året rundt. Vi giver borgere, besøgende og beslutningstagere mulighed for at indgå aktivt i demokratiske debatter og formater.

Her kommer både demokratinørder, organisationer, forskere og studerende til aktivister, borgere og politikere, som kan mødes på tværs af livssyn og interesse for sammen at udvikle og styrke demokratiet – både i hverdagen og vores institutioner.

Indlæser Begivenheder

« All Events

Lysfest i Demokrati Garage x Flere Fugle & Friends Julemarked

7. december kl. 10:00-16:00

Når mørket falder på, tænder vi lysene –for at sprede varme og håb, hygge os i nabolaget og skabe anledninger til nye samtaler og relationer. Lysfesten og julemarkedet er vores måde at vise, at fællesskab og nabolag ikke bare er hyggeligt – det er noget, vi skaber sammen.

Når vi mødes, deler smil og giver plads til hinanden, opstår et sted, hvor alle kan føle sig hjemme. Her kan du gå på opdagelse i økologiske produkter og håndlavede kreative design, dele en varm kop gløgg, lave dine egne julegaver og hygge dig til bæredygtige kreative workshops, opleve børneteater og synge med til julefællessang – alt sammen med mennesker, der gerne vil lyse mørket op sammen.


I løbet af dagen kan du blandt andet opleve:
– Skattejagt for de små
– Gløgg & julebagværk fra Flere Fugle
– Garagebaren er åben kl. 10-16
–  Boder i hele Garagen med keramik, julepynt, linoleumstryk, kombucha, chai og meget mere.

Kl. 10.00 & 11.15
Teaterforestilling “To iet hus og en mus holder jul” fra Batida

Forestillingerne er nu desværre udsolgt

Kl. 13.00
Flere Stemmer x Julesange med sangkoret Rört

Workshops Folkestuen:
Kl. 10.00- 13.00
Lav dine egne papirblomster & jule krea med Virginie kl. 10-13

Kl. 12.00- 15.00
Amaro: Lav din egen grimme julesweater kl. 12-15

Kl. 12.00- 15.00
Workshops i lokalet “Ved Siden Af” kl.12-15
Hedestrik: filt din egen fugl

Gave-Bytte-bod
Giv hvad du har – tag en ny gave du kan bruge!

Sådan gør du:
Medbring bytteeffekter/legetøj – ting som du ikke længere vil have, men som er for gode til at smide ud.
Gå derefter på jagt og se om der er noget du kan give til en du holder af i gave.
Vi sørger for materialer, så du kan pakke din gave ind.

Kom og mærk julestemningen i Nordvest – med duften af kanel, lyden af fællessang og masser af lokale ildsjæle!

Er der Nisser i Nordvest?
Vi fejrer den søde juletid i Demokrati Garage i hele december. Vi inviterer derfor alle børn i Nordvest, til at hænge bedstefars gamle uldne sok eller en julesok op i gården – medbring din egen julesok og find ud af om Nissen kommer på besøg i Nordvest. Du kan hente din sok fra d. 20. december.

Detaljer

Sted

Arrangører

  • Demokrati Garage
  • Flere Fugle

Detaljer

Sted

Arrangører

  • Demokrati Garage
  • Flere Fugle