
Sted: Folkestuen, Demokrati Garage
Dato: 3. marts 2026 kl. 16.30–19.00
Fasten brydes kl. 17.51 (med gratis fællesspisning)
I ramadanens særlige ramme inviterer Fortællinger for Fred til en aften med nærvær, refleksion og dialog – denne gang i samarbejde med Demokrati Garage.
Aftenen byder på to personlige fortællinger og refleksioner om ramadanen – om faste, disciplin, eftertanke og fællesskab. Gennem personlige erfaringer åbnes der for samtaler om, hvordan ramadanens værdier kan skabe ro, forståelse og samhørighed – også på tværs af tro og livssyn.
Medvirkende:
-
Kashif Ahmad, medlem (R) af Københavns Borgerrepræsentation
-
Ammar Lone, fysioterapeut & osteopat
Der er plads til ca. 100 deltagere ved langborde, hvor samtale og fællesskab er i centrum.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Vi håber at se dig/jer til en meningsfuld aften.
