
Onsdag d. 9. kl. 15:00 – 17:00, gratis
Til denne workshop skal vi se nærmere på hvordan vores fødevareproduktion og madkulturer fremstilles i kunst og litteratur. For hvad sker der når vores forestillingskraft udfordres? Og kan det inspirere os til at skabe nye fortællinger om hvad og hvordan vi spiser?
Omdrejningspunktet for workshoppen er kartoflerne som de fleste af os elsker og flittigt bruger i hverdagens madlavning.
Gennem guidet fælleslæsning skal vi læse uddrag af en række litterære værker hvor kartoflen spiller en central rolle og med analytiske øjne skal vi se på hvordan den knoldede grøntsag fremstilles i billedkunsten. Dette skal vække vores appetit, inden vi selv trækker i forklæderne og smager, dufter og mærker os gennem kartoflens mange muligheder.
Workshoppen giver rig mulighed for at stifte bekendtskab med madrelateret kunst og litteratur, stille nogle af de helt store klima- og miljøspørgsmål og smage på kartoflen på nye og sanselige måder.
Arrangementet er gratis men tilmeld dig gerne, så vi ved, hvor mange vi bliver her